Irma bejler til jyderne igen
Trods flere mislykkede forsøg har Irma ikke opgivet Jylland endnu.
Det skriver Økologi & Erhverv.
Under navnet "Smag på Irma" tester Coop for øjeblikket salget af en lang række Irmavarer i seks udvalgte butikker i Østjylland.
- Testen går ud på at finde en metode til, hvordan vi kan sælge Irma-varer vest for Storebælt uden at have fysiske butikker, siger Bjarne Bach, markedsdirektør i SuperBrugsen Region Nord, til Butikslederen.
Testen omfatter 52 af Irmas mest populære varer, og den løber frem til sommer.